This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project to make the world’s books discoverable online.
It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover.
Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book’s long journey from the publisher to a library and finally to you.
Usage guidelines Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying.
We also ask that you:
+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individual personal, non-commercial purposes.
and we request that you use these files for
+ Refrain from automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the use of public domain materials for these purposes and may be able to help.
+ Maintain attribution The Google “watermark” you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.
+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of any specific book is allowed. Please do not assume that a book’s appearance in Google Book Search means it can be used in any manner anywhere in the world. Copyright infringement liability can be quite severe.
About Google Book Search
Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web alhttp://books.google. com)
Über dieses Buch
Dies ist ein digitales Exemplar eines Buches, das seit Generationen in den Regalen der Bibliotheken aufbewahrt wurde, bevor es von Google im Rahmen eines Projekts, mit dem die Bücher dieser Welt online verfügbar gemacht werden sollen, sorgfältig gescannt wurde.
Das Buch hat das Urheberrecht überdauert und kann nun öffentlich zugänglich gemacht werden. Ein öffentlich zugängliches Buch ist ein Buch, das niemals Urheberrechten unterlag oder bei dem die Schutzfrist des Urheberrechts abgelaufen ist. Ob ein Buch öffentlich zugänglich ist, kann von Land zu Land unterschiedlich sein. Öffentlich zugängliche Bücher sind unser Tor zur Vergangenheit und stellen ein geschichtliches, kulturelles und wissenschaftliches Vermögen dar, das häufig nur schwierig zu entdecken ist.
Gebrauchsspuren, Anmerkungen und andere Randbemerkungen, die im Originalband enthalten sind, finden sich auch in dieser Datei — eine Erin- nerung an die lange Reise, die das Buch vom Verleger zu einer Bibliothek und weiter zu Ihnen hinter sich gebracht hat.
Nutzungsrichtlinien
Google ist stolz, mit Bibliotheken in partnerschaftlicher Zusammenarbeit öffentlich zugängliches Material zu digitalisieren und einer breiten Masse zugänglich zu machen. Öffentlich zugängliche Bücher gehören der Öffentlichkeit, und wir sind nur ihre Hüter. Nichtsdestotrotz ist diese Arbeit kostspielig. Um diese Ressource weiterhin zur Verfügung stellen zu können, haben wir Schritte unternommen, um den Missbrauch durch kommerzielle Parteien zu verhindern. Dazu gehören technische Einschränkungen für automatisierte Abfragen.
Wir bitten Sie um Einhaltung folgender Richtlinien:
+ Nutzung der Dateien zu nichtkommerziellen Zwecken Wir haben Google Buchsuche für Endanwender konzipiert und möchten, dass Sie diese Dateien nur für persönliche, nichtkommerzielle Zwecke verwenden.
+ Keine automatisierten Abfragen Senden Sie keine automatisierten Abfragen irgendwelcher Art an das Google-System. Wenn Sie Recherchen über maschinelle Übersetzung, optische Zeichenerkennung oder andere Bereiche durchführen, in denen der Zugang zu Text in großen Mengen nützlich ist, wenden Sie sich bitte an uns. Wir fördern die Nutzung des öffentlich zugänglichen Materials für diese Zwecke und können Ihnen unter Umständen helfen.
+ Beibehaltung von Google-Markenelementen Das "Wasserzeichen" von Google, das Sie in jeder Datei finden, ist wichtig zur Information über dieses Projekt und hilft den Anwendern weiteres Material über Google Buchsuche zu finden. Bitte entfernen Sie das Wasserzeichen nicht.
+ Bewegen Sie sich innerhalb der Legalität Unabhängig von Ihrem Verwendungszweck müssen Sie sich Ihrer Verantwortung bewusst sein, sicherzustellen, dass Ihre Nutzung legal ist. Gehen Sie nicht davon aus, dass ein Buch, das nach unserem Dafürhalten für Nutzer in den USA öffentlich zugänglich ist, auch für Nutzer in anderen Ländern öffentlich zugänglich ist. Ob ein Buch noch dem Urheberrecht unterliegt, ist von Land zu Land verschieden. Wir können keine Beratung leisten, ob eine bestimmte Nutzung eines bestimmten Buches gesetzlich zulässig ist. Gehen Sie nicht davon aus, dass das Erscheinen eines Buchs in Google Buchsuche bedeutet, dass es in jeder Form und überall auf der Welt verwendet werden kann. Eine Urheberrechtsverletzung kann schwerwiegende Folgen haben.
Über Google Buchsuche
Das Ziel von Google besteht darin, die weltweiten Informationen zu organisieren und allgemein nutzbar und zugänglich zu machen. Google Buchsuche hilft Lesern dabei, die Bücher dieser Welt zu entdecken, und unterstützt Autoren und Verleger dabei, neue Zielgruppen zu erreichen. Den gesamten Buchtext können Sie im Internet unter|'http: //books.google.com durchsuchen.
pare Google
X BIBLIOTHECIS GuDBRANDRI Vigrusson et Fripericı York PoweLL
olim alumni, partim ab hoc legatis, partim emptis, a. MCMIV.
pare Google
Ordbog det gamle norfke Sprog
Zohan Frikner.
Kriftiania. Trykt paa Feilberg á Landmarks Forlag
dorord.
Da jeg overtog Wbarbejbelfen af ben Ordbog over bet gamle norfle Sprog, fom fulbført nu overgiveg til Offentligbeben, fleve bet ille uden flore og vær fentlige Betænteligheder. Viſtnok havde jeg under en langvarig Syslen med vort gamle Sprogs Stubium tilvejebragt ilfe ubetydelige Materialier dertil, mer dens jeg i ben Dpmarkſomhed, jeg ved Siden deraf havde ffjæntet vort endnu levende norfle Folleſprog, og i bet Bekjendtflab dertil, fom jeg faalebeð havde vundet, troebe at have tilegnet mig en væfentlig Betingelfe for et ſaadant Ar» bejdes heldige Udførelfe. Men paa ben anden Side vare hine Materialier nagtet bere8 betydelige Omfang bog enbnu faare ufulbftænbige, og ligefom jeg alerig havbe funnet gjøre hint Stubium til Hovedmaalet for min Strøben og Birffombeb, faalebeð medførte ogfaa min Stilling og mine Bilfaar, at jeg hel- fer iffe nu til bette Arbejve kunde affe ben Sib og raabe over be Hjælpemidfer, fom bet fynte8 at ubfræve. Savnet af en faaban Ordbog blev imidlertid alt mere og mere føleligt, efterfom Sntereðjen for Sprogets Stubium tiltog; og ba pet ifte faa ub til at bet fnart ffulbe blive affjulpet af andre, funbe jeg ifte mobftaa Opforbringen til at overtage Arbefvet. At denne Ordbog virkelig for en for Del vil tjene til at afhjælpe bette Savn, tør jeg vel haabe, naar jeg fer hen til ben gobe Mobtagelfe og ben forbelagtige Bedommelſe, fom be efters baanden ubgivne Hefter allerede have fundet og, fom have fljæntet mig en'vels formen Opmuntring under Arbejvets Møjer; og meb alle bens Ufulbfommen- hever vil ben formentligen ved Hjælp af de Gitater, hvormed jeg har føgt at begrunbe eller ſtotte enhver af bens Angivelfer, funne afgive et brugbart Grund- lag for eller jælpemibbel ved andres Forffninger og faalebeð tjene til at fremme en bybere og grunbigere Indſigt í felve Gproget. Men naar Bærlet nu fore figger Almenheben í en faaban Gfiltelje, ba faar ben og jeg berfor i en vær fentlig Gjæld til DåHerrer Profesforer Unger og Bugge, fom ikke alene ved Sorrefturen have ybet mig en Hjælp, uben hyvillen dets Udgivelfe havde været umulig, men ogfaa ved jevnligen mebbelte Oplysninger og Bemerkninger have fabet mig og Otbbogen nybe gobt "af bere8 rige Kundſtabsforraad og bybe Ind— figter; ligefom bet alene ſtyldes Hr. Profesfor Ungers forefommenbe Belvilje, naar bet har været mig givet ogfaa at gjennemgaa og gjøre Udbrag af faa- munne Sprogminbesmerler, fom endnu kun í Haandſtrifter ere tilgjængelige.
IV -
Efter ben for Arbeidet lagte Plan flulde Orbbogen faabibt muligt omfatte hele bet profaifle Ordforraad, medens be for bet poetifle Sprog ejenbommelige Ord og Ubtryf berimob ffulbe ubelutfe8, bog ſaaledes at ben alligevel ſtulde af- give et til Forftaaelfe af Eddadigtene nogenlunde tilftreffefigt lexilalſt Hjælpe- mibbel. At mange af de Om, fom Orbbogen flulde omfatte, beðuagtet beri ville favnes, har iffe funnet unbgaae8; bels forbi bet var uoverfommeligt at gjennemgaa og excerpere alle be Gprogminbeðmærter, fom ere 98 levnede, og hvoraf mange endnu enligge uubgivne, bels forbi meget fet unbgaar Op— meærtfombeben, hvor gjerne man end vil og hvor meget man end føger at faa mebtaget alt. Meget har ogfaa møattet ubelabeð eller forbigaaeð, fordi bets Med» tagelfe vilbe have forsget Bærtet8 Omfang og Koftbarheb uben at medføre nogen tilvarende Nytte. Saaledes ere f. Er. faabanne fammenfatte Orb, hvis førte Del er en Genitiv, jevligen ubelabte, hvor der iffe í bere8 Betydning eller Ans venbelfe fanbte8 en færegen Grund til bereð Medtagelfe. Det famme er ogfaa Tilfelde med mange andre fammenfatte Ord, Hvis Betydning maatte anſees far og meb Sifferheb funde udledes af ben Betydning, fom tilhørte be enkelte Orb, hvoraf be vare bannebe. Af Gubftantiver paa leikr eller leiki er fun ben ene Form anført; Abjeltiver af ben foage Bøjningsmaade ere, hvor be i Nominas tiv forefommer med begge Enbelferne -a og -i, tun opførte med ben ſidſtnevnte.
Meget af hvad ber vil favnes i felve Ordbogen er optaget í nTillæg og Rettelfer”, og naar bisfe Supplementer have faaet et ſaa beiybeligt Omfang, ba ſtyldes bette ille alene ben Silvægt, fom mine egne Materialier eller Sam- finger have vunbet unber Arbejdets Fremſtriden, men ogſaa be mere eller mins. bre betydelige Meddelelfer fom ere mig givne af dets Velyndere, í Befynberlig- hed, foruben be førnævnte Herrer Brofesforer Unger og Bugge í Mriftiania, Dåerr. Jvat Aafen og Profesfor O. Rygh í Kriftiania og Hr. Vrofesfor Theodor Möbius i Mel, hvis Altnordiſches Glosfar (Leipzig, 1866) inner holdt for værbifulbe Bidrag til at jeg funde unblabe at benytte dem, uagtet jeg Affe kunde gjøre bet, uben en Forfinteje af Bærfets Fildførelfe og Uvgivelje, fom iffe har været mig mindre ubehagelig, end bet bæntenbe Publikum.
Tiodling Preftegaard ben 25be Juli 1867. Joban Frigner:
Forklaring over de anvendte Korkortelfer,
Ae.: Anúquitales Americanæ sive scrip-
tores seplenirionales rerum ante - colum- Í
bianarum in America. Akr.: sku
Hafniæ 1837. Kristinrétte: hinn nýi e ; ed. G. Thorkelin,“ Hafni 1777. Aler.: Alexanders saga; ubgiven af C. R. Unger. Strifttanfa 1848, ” Algor.: Algorismus: efler Anvisning HI at fiende og anvende be faafaldte arabiffe Sal efter Er. Sant Erlenböfbns Cover meddelt af P. A. Mund t Annaler for norbift £ dfyndigbed for 1848. Alvissmål I ben ælbre (poetifte) Edda. Am.: Athamål í den ælbre:Æbba. Aneed.: norff Strideffrift ybgivet .af E. ©. Berläuff under Titel: Anecdoton storiam Sverreris regiaNorveglæ illus! (Hafniæ 1815) og fom Anbang il ben i
Di Krifinnia 1848 Mote eee Kone
aefpeilet (Ks). ir Fallet angiver Hadnd» friftets Side tilføjer í Randen..af ſidſt- næðmte:lbgave: j 4=0.: HAnnaber for morbilt Didkyndighed og Hiſigrie udgivne af det kongelige nor vifte Oitfriftfelftab. SEE B Antiquités: Rysses d'aprös les mo- wamens historiques des Íslandais ct des ancieris Scandinaves, Gditéés d'aprés la rédaciiøn- de €, (*. Rafn pur lø soci royale des antiquaires.du Nord. Copenb. 1850. 1852.
Band.: Bandamause' saga: Kjøbenhavn 1860.
Bard.: Bårdar saga Snæfellsáss. Sjobenr Savn 1860.
Barl.: Barlaams ok Josnphats saga; ube given af Ri Kepfed, og CE; N. Unger. Kriftania 1851.
Beow.: bet angelfarifte Digt om Beowulf, ubg. af 3. M. Kemble, London 1835 og af flere.
Ber.: Bevus saga I Cod. Holm. perg. 6 gn beftreven af A. I. Arwibsfon í
örtedining Öfver Kongl. Bibliothetets i Etodbolm islánbífa Handftrifter. Gtod- beim 1848 Gibe 16 fag. B
Ber.*: Bevus snga í Cod. Holm. papyr.6 quarto beftreven af 9. I. Armidsfon í famme Bart Eide-119 fg.
í Bjark.: den ældre Bylov eller Bjarforet NL. I
Aslaf Bolts Jordebog. Udgiven
i-} af P.A Mund. Kriftiania 1852. -
De dedfojede Tal betegner Haandſtriftets
Sider efter ben Å Randen af ven tryfte
| Vert tilfolebe Angivelfe.
Borg.: ben ældre Borgarthings eller Bi- «fens Kriftenret í NL. I.
Bp.: Biskupa sögur. —Kaupmunnahöfn 1858 fg. - Brandkr.: Brandkrosse påtr (vebføjet
Väpnfirdinga saga). Stjøbenbavn 1848.
Bret.: Breta sögur Í AnO. 1848 Give 102--214 og 1849 Eide 4—12.
Brun.: angelfarift Digt om Elaget ved Brunanburh udaiven (foruben andenftede) í Collectaneh Anglosaxunica ed. al. €. Möller. Hafniæ 1835.
Brynk. 1: Brynhildarkviða 1 eller Sigr- drifumal í ber ældre. Ebba.
; Brynh. 2: Brynhildarkvide 2 (Raff6 Ub- gave) effer Sigurðarkviða Fafnisbana 3 (ben: atnæmagnæanfte, Munda, Lünings og Möbius Udgaver) í ben ældre Edva.
Byl.: ben nyere Byloy eller Bjarforet af Kong Magnus Haatonfen í AL. U.
| Byrht.: angelfarift Digt om Byrbtnothe
Dad udg. Í B.Thorpes Analecta Anglo-
snxonioa og iL, C. Müllers Collectanen
! Anglosaxonica. |... .
Clar.: Clarus saga 'keisarasonar Í Cod. Holm. perg. 6 quarto fe unber Ber.
DG.: Deutiche Granmatit. von Jacob Grimm. Göttingen 1822 fan.
DGI.: Danft Glosfarium eller Ordbog over forælbebe banfte Ord af Diplomer, Haanbffrifter og trykte Bøger fra bet 13be til bet 16be Aarbundrede, famlede og oplyfte af C. Molbed. Kjøbenhavn 1857 & 1866.
Diplomatarium Islandicum.
Saga Didriks konungs af Bern; g. af &. R. Unger. Krifttania 1853. DM.: Deutfhe Mytbologie von Jacob
Grimm. Göttingen 1835.
DN.: Diplomatarium Norvegicum. Old- breve til Kunbítab om Norges indre og vdre Forholb, Sprog, Glægter, Cæber,
VI
ren. Gamlete og ubgione af Ehr.
9. Lange og Carl R. Unger (eller E.R. Unger og $. X. Huitfeldt). Kriftfanta 1849 fag. - De vedføjede Tal betegne Diplomatariets Bind og Diplomets eller Brevets Nummer.
Dpl.: Sagan af Helga ok Grimi Droplangar- sonum. Stjøbenbavn 1847.
Dr. efler Draum.: Drauma vitranir (veb- føjet Bárðar saga Snæfellsáss). Sjøben- havn 1860.
DW5.: Deutfdes Wörterbuch von Jacot Grimm und Bilbelm Grimm. Leipgig 1854 fag.
Eb.: Eyrbyggja saga; ubg. af Øudbrandr Bigfåsfon einzig 1864, og tidligere af G. 9. Fhorfeltn Hafnia 1787.
Eg.: Egils snga Skallagrímssonar; ubg. í Kjøbenhavn 1809 og í Revkjavif 1956.
Det vedføjene Tal betegner Sagaens Ka- |,
pitel efter fibftnævnte Uvgave. Bg" Egils saga Skallagrímssonar, troft t $rappéeg 1782. Det vedfejede Tal betegner Sagaene Kapitel. år ben ælbre Eibflvatbingð Kriftenret
Ms í sagn Å Cod. Holm. perg. 6 quarto
fe under Ben.
Elweid.: Elucidarins ubgiven af Konrad Gíslafon í An0. 1858.
Fafn.: Fafnismål { ben ælbre Ebba.
Fbr.: Fóstbræðra saga. Kjøbenhavn 1852.
For.*: Fóstbræðra saga. Kaupmannahöfn 1822.
Finb.: Sagan af Finnboga hinum rama
uba. (med Vatedæla saga) af €. €. Wer- lauf. Kiobenbaon 1812. - Det vebføje ebe Tal betegner Sagaens Kapitel.
Fjölsv.: Fjölsvinnsmål í ben ælbre Ebba.
Flat Flateyjarbók. 3 Bind. Kriftianta
Fid.: Fornaldar sg Norðrlanda. 3Binb. Kaupmannahöfn 1829
Floam.: Flögmanna sagt udglven { Forn- sögur (Frs.) Peipzia 1860, Abete ogfaa í GhM. I. - Det vedføjebe Lal betegner Sagaens Kapitel.
Flor.: Sagan af Flöres ok Blankiflúr í AnO. 1850 Side 6—67. - Det vedføjede Tal betegner Sagaens Kapitel.
Flov.: Flovents saga Frakka konnngs í
Holm. perg. 6 guarto fe under
: „Flovents saga Frakka konungs i Cod. AM. 580 A Fotrnannaðgnr. 12 Bind, Kaup- mannahöfn 1825—1835.
ben æfi e roftatbingetos t AL. I. Fornsögur, Vatsdelasaga, Mallfreð- arsaga, Flöamannasaga. $erausgegeben
Lovgivning og Rettergang tbee:
von Gudbrandr Migfåsfon und Theodor Möblus. Leipzig 1860,
Frump.: Um frumparta íslenzkrar tungu í fornöld eptir K. Gíslason. Kanpmanna- höfn 1846.
Fk: Fagrskinna, ubgiven af P. A. Mund
a €. M. Unger. 'Rriftania 1847. - Be bebfejebe Tal angiver Sagaens
Kapitel.
Grágás (0: Jølænternes Lonbog í ihatens Zid). Hafnir 1827. 1829. Det lfejebe: Arf., Fest., Landabr., Lögr.,
Kaup., Omag., Skip., Vigsl., pingsk. betegner ben Üheetinn af Loven hvori bet citerede Kapitel hører.
6._d. d. Spr.: Geſchichte der deutſchen Sprache von Jacob Grimm. Leipzig 1848.
Gh: Gudrunarharmr (Raſts Ubgave) eller Gudrunarkvida 2 & 3 (ben arnemagne- anfte, Munds, Miningé og ar u gaver) Í ben ældre Edda.
Gihe.: Guðrúnarhefna eller Auakviða i ben ældre Edda
GhM.: Grøntants biftoriffe Mindesmærker. Kjøbenhavn 1838 - 45.
Ghe.: Guörünarhvöt I ben ælbre Edda.
Gisl.: Tvær sögur af Gisla Sürssyni. Res benbavn 1849.
Gloss.: Glosfariet ved et af be ubalone Sprogmindesmerter, bvið Navn er tilføjet.
— gloss. Nj Njáls saga. Hafniæ 1809. Grei Grettis saga. Kjobenbavn 1859. Grg.: Grágás. Jslændernes Lovbog í Bri-
Ratens si, alen efter bet“ fongelige Bíbliotbefs Gaandfrift af B. Finfen. Kjøbenhavn 1852 fag.
: Grimnismál Í ben ælbre Edda. Grögaldr í ben ælbre Ebda.
: Groltasöngr Í Munde Udgave af
ben ældre Ebba og í SE. I, 190.
Gud 1: Guðrúnarkviða 1 í ben ælbre
a.
Gul.: ben ældre Gulatbingelov í NL. I.
Gunl.: Sagan af Hrafni ok Gunnlaugi Ormstungu (i Isl.s. Il, 189—276 og í Mö- bins Annlecta Norræna Leipzig 1859, famt færftift ubgiven Hafniæ 1775). Det veb: felebe Tal betegner Saqaens Kapitel.
Hak.: Hákonarbók effer Haafon Hanfon- fons istandffe ovbog (ogfaa Faldet Jarnsíða og under bette Navn ubgiven af ben grnemagnaanfte Kommisfjon. Havnim 1847) { Ni
Hak. s. göd.: Saga Våkonar göda í Snorre Sturla fons Heimskringla. Det vedføjebe Tal betegner Sagaens Kapitel.
Halfd.: Saga Halfdanar svarta Í Snorre Sturlafons Heimskringla. - Det vebfejede Sal betegner Sagaens Kapitel.
Hamd.: Hamdismål í ben ældre Ebba.
78—;
Hamarsheimt í ben ældre Edda. Hurbardsljöd ben ældre Ebba.
Hardar saga Grimkelssonar ok
irs eller af Herði ok Holmverjum (Í
Isis. I, 1—118; ogfaa Í Bjorn Mar-
cnsjons” Samling olum 1756), - Det
* jejede Tal betegner Sagaens Kapitel.
Hat.: Helgakviða Hatingaskaða eller Hjör- varðssonar Í ben ælbre Edda.
Hauksb.: Hauksbók (Coder AM. 544 gcarto), beſtreven í Bp. I, Side XI fag. og af Å A. Mund I An. 1847 Gid: 183—198.
Hå».: Hávarðar saga Ísfirðings. Sjoben- bann 1860. Håvem.: Håvamål í ben ældre Ebba.
1b.: Nokkur blöð úr Hauksbók gefin út Jóni þarkelssyni. Reyfjavif 1865. inni Johanæi Historia eccles
Havniæ 1772—78.
Heid.: Saga af Vigastyr ok Heidarvigum å Isl.s. 11, 320—394. Det vedføjede Tal betegner Sagaens Kapitel.
Belr.: Helreid Bryabildar Í ben ældre Ebba. Hi Hemings þátir í 3. þortelöfon sex söguþættir (Repfjavif 1855) og Möbius Analecta Norræna (Leipzig 1859).
Hfgr.: Haralds saga Hårfagra í Gnorre Sturlafons Heimskringla. Det vedføjede Sal betegner Sagaens Kapitel.
AGrf.: Sagen af Ílarnldi Gråfeld í Snorre Starlafons H ingla. Det vedføjebe Zal betegner Sagaend Kapitel.
H.Herpesir.: Heniif Harpefirengs danſte ta ‚ubgiven af €. Molded. Kjøben-
Birdskrå : Hirdffraa ubglnen, af Kong af an Haafonsfen í NL. 1
a Hítdælakappa. Kijo-
gla eller Norfle Konge-
fagaer forfatter af Snorre Sturlasfen,
ubgione ved É, R. linger. Krifiania.
Gammel norft Homiliebog (Codex Arn. Magn. 619 go.) ubgiven af & R. Unger. Kriftiania 1884,
Home: Gammel norft Homiliebog (Codex
. perg. 15 quarto) beftreven 14. 3. 1864 Börttdning Hver Kongl. Bib- orbelets í Gtodbolm islandſta Hands rifter Stodbolm 1848 Side 24. -
Aref : Hrafı fben ældre Edda.
agan af Hrafnkeli Freysgóða. —ãS 1847,
Hund. 1: Belgakviöa Hundingsbana í t ben ældre Ebba.
Hund. 2: Helgakviöa Hundingsbana 2 (Helgakviða Hundingsbana2 og Völsunga- kviða í ben arnæmagnæanfte og Raſts Ubgaser) í ben ældre Edda.
ea | Je
VII
Hýmiskviða í ben ælbre Ebba.
Hyndi Hyndluljóð t ben ældre Ebba.
Hænsn.: Hænsa-þóris saga í Ísl.s. Il, 122—186. - Det vedfojede Tal betegnet Gagaens Kapitel.
Isl.: Íslendingabók Ara prests ins fróða í Isl.s. I, 1—20. - Det vebfolebe Tal betegner Bogens Kapitel.
fis Islendinga sögur. Kjobenhavn 1843. 1847.
Io.: Ivents saga Artuskappa Í Cod. Holm. perg. 6 quarto fe under Ber.
Jäto.: Saga Játvarðar konungs hins helga i AnO. 1852 Give 10—40. Det veds føjebe Tal betegner Sagaens Kapitel.
Jb.: Jónsbók eller Islands nyere Lovbog.
JKr. eller J.Kri Nyere Kriftenret af Ertebiftop yngre; Í NL. 1. Jómsvíkinga saga. Kaupmanna-
182 .
Hym.:
påur af Jokli Búasyni f /sl.s. II, 469—476. - Det vedføjede Tal betegner
Björgynjar Kalfskinn ed. P. A. Ch nie 1843.
Saga þeirra porfinns' Karls- efnis ok Snorra þorbrandssonar í Aa. Side 54—167. - Det vedføjede Tal be-
tegner Gagaens Kapitel.
Kgs.: Kongefpejlet. Kriftiania 1848. Kgs*: Kongs-skuggsjó tller Speculum Re- gale; ubg. af Halfdan Einarfen. Gore
Kjenn Kjalnesinga saga i Isl.s. 11, 397— 460. - Det vedføjebe Lal betegner Gas gaens Stapitel.
Klm.: Karlamagnus saga ok kappa hans; ubgiven af ©. R. Unger. Krifiania 1860.
Konr.: Konráðs saga keisarasonar. Kaup- manuahöfu 1859.
Konr Konráðs aga keisarasonar { Cod.
7 fol. beftreven af A. J. Ar-
eher å Görtedning öfver 'tongl. Bib-
fiotbefets Å Gtodbolm islåndffa Hand- ſtrifter. Stodholm 1848 Eide 11 fg.
Konr.q.: Konráðs saga keisarasonar i Cod. Holm. perg. 7 quarta, beffreven af A. 3. Arwidsfon í nysnævnte Vært Eide 18 fg.
Korm.: Kormaks saga. lnfpiæ 1832.
Krok.: Kröka-Refs saga. Kaupmannahöfn 1866.
Landsl.: ben nyere Fanbslop af Kong Magnus $Haatonfon i NA. U.
Landn.: Landnámabók Íslands í Isl.s.1,23
— 322; ogfaa færftilt ubgiven Hafniæ 1774. d.: Laxdæla saga. Hafniæ 1826. - Det
jejede Tal betegner Gagaens Kapitel.
: Lexicon poeticum antiquæ jentrionalis. Conscripsit Svein-
björn Egilsson. Hafuiæ 1860.
vill
Ljosv.: Ljósvetninga saga í Íslendinga| Orkn.: Orkneyinga saga. Hafoiæ 1780.
sögur ll. Kaupmannahöfn 1832. - Det vedføjede Tal betegner Sagams Kapitel.
Lok.: Lokaglepsa efler Ggisdrekka i ben ældre Edda. Mag.: Bragda Mågus saga. Kaupmanna-
iðin 1858. helgs Magni
fagn.: Sagan af hinum helga Magntsi
eyja jarli“ Coebføiet Orkneyinga segn). Hafniæ 1780.
Mar.: Maríu saga, Cod. Holm. perg. 11 marto beffreven af A. I. Urvidafon í örtedninger öfver Kongl. Bibliothekets
í Stodholm islåndfta Handfrifter. Stod- Holm 1848 Give 22 fg. 8 Mar.*: Maríu saga, Cod. Holm. perg. å quarto beftreven af U. I. Artvibefon I nydnævnte Bært Give 18. Merl.: Merlinus spå í AnO. 1849 Give 8.
Mirmans sage. vor benne er citeret med Ungivelie af Side m. m. er
i. Ed, P. A. Munch. Chri- stianiæ 1845.
Morkinskinna. Udgiven af C. R. Unger. Kriſtiania 1867.
Mött.: Möltuls saga. Hvor denne Gaga er citeret med Angivelfe af Side m. m. er Eitatet bentet fra Cod. Holm. perg. 6
wartoz fe under Ben.
NK. Nyere Borgarthingð Kriftenret i
L. 1. NDM.: Mye Danfle Magazin. Kjøbenbasn
1794 faa.
NgD.: Om Nordens gun Digtefonf. Et
Prsfrift ved John Daffon. Kjødenhavn 786.
NGKr.: Nyere Gulatbings Kriſtenret í NL. 11, 306 fag.
Nj.: Sagan af Njáli þorgeirssyni ok sonum hans. Kanpmannahöfn 1772. Det vede føjebe Tal betegner Sagaens Kapitel.
NL.: Norges gamle Love ubgivne ver R. Seyfer og P. A. Mund. Krifianla 1846 fag. >
NMag.: Norfle Magazin. Sfrifter og Op» tegnelfer anganende Norge, forfattede ef. ter Reformationen, famlede og ubgivne af N. Nicolayfen. Krifttania 1858 fag.
NS.: Samlinger til det norfte Folts Sprog og Hiſtorie. Krifttania 1833 fag.
Oddr.: Oddrånargråtr í ben ældre Edda.
OH.: Saga Ólafs konungs hins helga. Kriftiania 1853.
OHm.1 Olafs saga hins helga: Ubg. af R. Keyfer og €. R. Unger. Kriftianla 1849. Det vebfeiebe Tal betegner Sagaens'Kap.
Osv.: Osvalds saga konungs hins helga í
Oo 1854 Site 24 -90.
.: Saga Ólafs konungs Tryggvasonar (af Odb Gnorraføn Mint), given af P. A. Mund. Kriftania 1853.
Parc.: Parcevals saga i Cod. Holm. perg. 6 quarto fe under Ben.
Post.: Tia sögur af guðs postulum. Vid- eyjar Klaustri 1836.
Pr.: Fie og fyrretyve Prøver af Dlbnor- biff Sprog og Literatur. Udglvne ar Konrad Gislafon. Kjøbenhavn 1860.
RA.: Deutſche Rechtöalterthüimer von Jacod Grimm. Göttingen 1828.
Rb.: NReiterbeber í NL. lll. Det vedføfede Val betegner Retterbobens eller Forord: ningens Nummer, og hvor to Tal er ved» føjeve betegner bet fibfte bens Kapitel eller Paragraf. .
Riets: Omtof bforr Cvenfta Allmoge- foråtet af Johan Ernft Rieg. Lund.
Rig.: Hina Å den æfbre Edda.
Rimb.: "Rymbeglk site Rudimentum com- pari ecclesiastiei veterum Islandorum. Hafoiæ 1780. ED
Ryg + .GSvenftd ſpraͤtete Tagar. Kritift afdandiing af Johan Er. Rybaviſt. Stod» bolm 1850—83, í
Safn: 'Bdfa til sögu Islands ok íslenskra bökmentä. Kanpmannahöfn.
SE.: Edda Snorta StuHusonar. 1848 vg 1832. :
Big.:1: Sigurðarkviða Fafhísbana 1 eller
isspá Í bert ælbte Ebba.
Sig. 2: Sigurðarkviða Fafnisbana 2 í ben
ældre Ebba. N
Sig. 3: Sigurðarkviða Fafnisbana 3 (efter Kafts Ubgave) eller Brot af Brynbildar- kviðu (efter ben arnæmagnæanfte, Munde, Liinings og Möbius Udgaver) i den æle bre Edda.
Hafniæ
Skirn.: Skirnisför eller Skirnismál Í ben ældre Edda. ir.: Kong Sverres Kriftenret í NL. I. Sólarljóð i ben ælbre Edda. Stat.: Gejftlige Statuter í NL. IN. Stj.: Stjórn. * Gammelnorft Bibelbíftorle
fra Berbens Sfabelfe til bet babylontíte Fangenſtab. Udgivet af €. R. Unger. Kriftiania 1862.
Str.: Strengleikar eða Ljóðabók. Udgi« vet af R. Reyfer og C. R. Unger. Kri- ſtiania 1850.
Sturl.: Sturlunga saga eðr Íslendinga saga hin mikla. Kaupmannahöfa 1817—20. Det forfte Tal betegner Parten, bet an» det Kapitlet og ba 3bíe Part Í Ubgaven forefommer to Gange, betegner 3* ben fldfte af disfe.
Svarfd.: Svarfdæla saga í Íslendinga
sögur II. „Kaupmannahöfn 1830. - Det wetfjebe Tal betegner Sagaens Kapitel.
Symb.: Symböla, ad googenphiam medi avi ex mowumenlis islandiðis. «Rd. E. C. Werlauf. Mafniæ 1824. på
Th. erkið. eller * erkibiskúps, Cod. Holm, Na. 17 go.
Trist.: Saga af Tristram ok Ísoddí An0. 1851 Gide 4—80. - Det vedføjede Tal betegner Sagaens Kupitel.
Troj.: Tröjamanna saga Í AnO. 1848 Side 4—102, - Det vedføjebe Lal betegner Eagaenð Raritel,
Fafpr.: Valp
Fapnf í Våpn 1848. -
nål Í ben ældre Ebba. inga sega. Riobenhavn
Vatst.: Vatadæla saga (uvaiven i Fora- sögur (Frs.} Leipzig 1860, og of €. €. Bırlauff i Kjøbenhavn 1812)..- Det ve» iejede Tal betegner Saqaens Kapitel. Vegt.: Vegtumskvida eller Baldrsdraumer „Í ben ældre Edda.
: Vemundar sega ok Vigaskütn í Ís- ga Ih Kaupmannshüfn 1830.
= Det vedføjere Tal betegner Sagaens Kapitel. B
Yıdal.: Skýringar yðr. forayrði lögbókar þeirrar er Jómbók kallast, samdar a Pali Víðalin. Reyfjavit 1854. .
Vigngl.: Vignglims „saga å Íslendinga sögur I. Kuapmanaahófn. 1830, ogfad Íærffílt ubgiven Hafpiæ 1786. - Det ved. feiede Lal betegner Gagaens Kapitel.
Vigl ; Víglundar saga (vebføjet Bárðar
saga Snæfellsáss). $tjabenbayn 1860.
IK
Vap.: Völuspá í ben aldre Ebta.
Völ.: Völandarkviða í ben ældre Ebba. Völs. tller Vols. Völsunga saga ude gen: af Sophus Bugge í Norrøne Sfrif- der af fagnbiftortft Snbbolb (Krifiania
Ynglinga saga i Gnorre Sturlas-
i = Det vedføjede Tal betegner Sagaens Kapttet.*
Þhræð.: Sagan af þórði hrædu. Kjøbene
Havn 1848, Þhræð.*: Pördar saga hredn udg. med Bårdar saga Snæfellsáss. Kjøbenb. 1860.
þ.Anit:: pånr af þorsteini hvíta (vedføjet Vápnfirðinga saga). Stjebenbarn 1848. biðr.: påttr: af Gunnari þiðrandabana
ubalden med Laxdæla sagn. Hafnir 1826. — Sagan af þinlar-Jóni. Reykjavík 1857. -
Þorskf.: Die Gull-þóris saga oder þorsk- firdingn sagn. Herausgegeben von Dr. Konrad Maurer. Tefpzig 1858.
.) raumr por- sonar (ex Cod. AM. 564 c 410) Leipzig 1859 (boilfet er et færffilt Aftrof af Analeeta Norræna. $erausgea. v. Tbrob. Möbius); Sagaen med til- hørende Drøm er oafan udgiven Í Pr. tangarhögg Kjøben-
De vebfojebe Tal betegne ved Eddadigtene Berfet (almindeligvis efter Munde Ub- 1228), veð be angelfariffe Digte Berelinjen, ved Lovene (naar undtages Grg.) Kapitlet tler Paragrafen, dog faaledes, at bvor to Tal findes vebfojebe, betegner det forfte Bal- tn eller Mecenffonen, det andet Kapitlet. Bor øvrigt betegner, bvor intet andet ub- ttffeligem er bemærtet ved be ber foran forflarebe Forkortelfer, et vedføjet Tal altid Ziten og af to vedføjebe Tal bet ferfte Bindet, bet andet Siden. or Haandftrifter- as Rebfommenbe gjælber bette bog fun Flor.*, da Fallet ellers betegner Bladet, og
tr zebfofebe Boaftav Siden eller Eolumnen.
$vor ber efter Givetallet følger en
Herne (*), betegner benne, at ber henvifes til et pan Siden forefommende Berð eller zeit Stoffe.
fat‘ Aimin delighed. bemift. pitel.
Collectiv.
Komparativ,
conj.: Konjunetion.
D., Dat.: Dativ,
beðl.:. deslige.
Dimin.: Diminutiv. -
di Diff: bet ſamme, bet famme fom. e egentlig.
el eller.
coll.: comp.
pare Google
Ordbog
bet gamle norfke Sprog
Zohan Frikner.
Kriftiania, Zrpft paa Feilberg á Landmarks Forlag boð Carl €. Werner « Comp. 1867.
Jorord.
Da jeg overtog Ubarbejbelfen af ben Ordbog over bet gamle norfle Sprog, fem fulbført nu overgiveg til Ofjentligheben, flede bet iffe uden fore og væ- fentlige Betænteligheder. Viſtnot havde jeg under en langvarig Syslen med vort gamle Sprogs Gtubium tilvejebragt ille ubetydelige Materialer dertil, me» tens jeg i ben Dpmeærljombeb, jeg ved Given beraf havde ffjæntet vort endnu levende norfle Folfefprog, og í bet Bekjenbtflab bertil, fom jeg faalebe8 havde vundet, troede at have tilegnet mig en væfentlig Betingelfe for et faabant Ute bejdes heldige Ubfsrelje. Men paa ben anden Gibe vare hine Materialier magtet bere8 betydelige Omfang bog endnu faare ufulbftænbige, og ligefom jeg aldrig havbe funnet gjøre hint Studium til Hovedmaalet for min Streben og Birffomheb, faalebeð medførte ogfaa min Stilling og mine Bilfaar, at jeg hel» fer iffe nu til bette Arbejde kunde affe ben Tid og raabe over be Hjælpemibler, fom bet fynte8 at ubfræbe. Savnet af en faadan Ordbog blev imidlertid alt mere og mere føleligt, efterfom Interesfen for Sprogets Studium tiltog; og ba bet iffe faa ub til at bet fnart ffulbe blive affjulpet af andre, kunde jeg ille mobftaa Opforbringen til at overtage Urbefbet. At denne Ordbog virkelig for en for Del vil tjene til at afhjælpe bette Savn, ter jeg vel haabe, naar jeg fer hen til ben gobe Mobtagelfe og ben forbelagtige Bedommelſe, fom be eftere haanden ubgivne Hefter allerede have funbet og, fom have fljæntet mig en' vele fommen Opmuntring under Arbejdets Møjer; og med alle bens Ufulbfommen- heder vil ben formentligen ved Hjælp af be Gitater, hvormed jeg har føgt at begrunbe eller føtte enhver af dens Angivelfer, funne afgive et brugbart Grund» fag for eller Hjælpemibbel ved andres Forfininger og faalebes tjene til at fremme en bybere og grundigere Ynbfigt i felve Gproget. Men naar Værtet nu forer ligger Almenheden í en faadan Stiftelfe, ba faar ben og jeg derfor í en vær fentlig Gjæld til DåHerrer Profesforer Unger og Bugge, fom iffe alene ved Rorzefturen have ybet mig en Hjælp, uben hvilten dets Udgivelfe havde været umulig, men ogfaa beb jevnligen mebbelte Oplysninger og Bemærkninger have fabet mig og Drbbogen nyde gobt "af bere8 rige Kunbffabsforraad og bybe Ind= figter; figefom bet alene flylbes Hr. Profesfor Ungers forelommende Belvilje, maar bet har været mig givet ogfaa at gjennemgaa og gjøre Ubbrag af faa- banne Gprogminbeðmærler, fom enbnu fun i Haandffrifter ere tilgjængelige.
IV -
Efter ben for Arbejbet lagte Plan ffulbe Orbbogen faavibt muligt omfatte hele bet profaifle Orbforraad, medens be for bet poetifle Sprog ejenbommelige Orb og Udtryf berimod ffulbe ubeluffes, bog ſaaledes at ben alligevet flulde af- give et til Forftaaelfe af Ebbabigtene nogenfunde tilftrærteligt lerifalft Hjælpe- mibbel. At mange af de Ord, fom Orbbogen ffulbe omfatte, beðuagtet beri ville favneg, har ifte funnet unbgaae8; bels forbi bet var uoverfommeligt at gjennemgaa og excerpere alle be Sprogmindesmerfer, fom ere 08 lebnebe, og hvoraf mange endnu henligge uubgivne, belð forbi meget let unbgaar Op- mærtfombheden, hvor gjerne man end vil og hvor meget man ‚end føger at faa mebtaget alt. Meget har ogfaa maattet ubelabeð eller forbigaaeð, forbi bet Med— tagelfe vilbe have forsget Bærtetð Omfang og Koftbarheb uden at medføre nogen tifføarende Nytte, Saaledes ere f. Er. ſaadanne ſammenſatte Orb, Hvis forfte Del er en Genitto, jevligen ubelabte, hvor ber iffe i bere Betydning eller Un» venbelfe fanbteð en færegen Grund til deres Mebtagelfe. Det famme er ogſaa Zilfelde med mange andre fammenfatte Ord, Hvis Betydning maatte anfees Har og med Sifferheb kunde udledes af ben Betydning, fom tilhørte de enfelte Ort, hvoraf be vare bannebe. Af Subftantiver paa leikr eller leiki er Kun ben ene Form anført; Avjettiver af ben fvage Bøjningsmaade ere, hvor be Å Nominas tiv forefommer med begge Enbelferne -a og -i, tun opførte meb ben fidftnævnte.
Meget af hvad ber vil favnes i felve Ordbogen er optaget í nTillæg og Rettelfer“, og naar bisfe Supplementer have faaet et faa beiybeligt Omfang, ba ſtyldes bette ilfe alene ben Tilvægt, fom mine egne Materialier eller Sam- finger have vundet under Arbejvets Fremſtriden, men vgfaa de mere eller mine. bre betydelige Mebdelelfer fom ere mig givne af dets Velyndere, í Befynberlig- hed, foruben be førnævnte Herrer Profesforer Unger óg Bugge i Kriftiania, DåHerr. Jvar Hafen og Profesfor O. Rygh å Kriftiania vg Hr. Profesfor Theodor Möbius i Kiel, hvis Altnordiſches Glosfar (Leipzig, 1866) inner Boldt for værbifulbe Bidrag til at jeg funbe unblabe at benytte dem, uagtet jeg itfe Tunde gjøre bet, uben en Gorfintelje af Bærtete Fuldforelſe og Udgivelſe, fom iffe har været mig mindre ubehagelig, end bet væntenbe Publitum.
Tiodling Preftegaarb ben 25be Juli 1867. ' Joban Frigner:
Forklating over de anvendte JForkortelfer,
Ae.: Antiquitates Americahæ tores septentrionalen rerum bianarum in America.
Akr.:
ive serip- | je - colum- Í
Hafniæ 1777. Alexanders rogn; utgiven af C. R. |
Unger. Kriſtiania Algor.: Algorismus: efer Anviening HI at | fiente og anvende be faafaldte arabiffe Sal efter Sr. Sanf Erlenddfons Eoder mebbelt af P. U. Mund í Annaler for nordiſt Oidkondigbed for 1848. |
Al Alvissnål I den ælbre (poetifte) Edda.
Am.: Atiamál í ben tlbre-Ébba.
Aneed.: norft —ã udgivet af E. ©. Werlauff under Titel: Anecdoton hi- storiam Bverreris regiaNorvegiæillustrans (Hafniæ 1815) og fom Anbang „il ben il Krimania 1848 ubføhne Udgave af Kon- aefpeitet Kan 15; Dalek angiver Haand · Ariftets Eide tiljøjet í Randen,af fivk
nævmte Udgaye; í 57..
AnQ.: Xanakr for morbift Oldkyndighed og Hiftorte ubgivne af bet fongelige nor- bifte Dibfriftlelftab, \
AR.: Aniiquitéa Rpsses--d'aprös' les mo- namens historiques des Islaudais ct des aneieris Scandinaves, éditées d’apres la redactiøn de (..(', Rafn pur lø société royale des antiquairex.du Nord, Copenh. 1850. 1852. —* I
Eand.: Bandarðarina' saga.” Sjøbenhavn 1860.
Bard.: Bárðar saga Snæfellsáss. $jøden- Saon 1860.
Bar:
Barlanms ok Josaphats saga; ud»
sen af R. Krofev, og i Ei R. Unger. Krifttania 1851.
Eroæ.: bet angelfariffe Digt om Beowulf, utg. af 3. M. Kemble, London 1835 og af flere.
Ber.: Bevas soga Í Cod. Holm. perg. 6
ærto befreven af 9. I. Artidsfon í iFortedning öfver Kongl. Bibliothefetd í Etodbolm isländffa Þanbftrifter, Gtod- belm 1848 Gibe 16 fag. -
Ler.*: Bevus saga í Cod. Holm. papyr. 6
guarto beftreven af 9. I. Armidsfon í ramme Bart Sibe-119 fg.
Bjark.: ben ældre Bylov eller Vjarføret iL 1.
Bolt: Yslat Bolts Jordebog. Uvgiven af P. A. Mund. Krifiania 1852. - De vedfojede Tal betegner Haandſtriftets Etber efter den Å Randen af ven trykte Text tilfojebe Angivelfe.
Borg.: ben ældre Borgarthings eller Vi— ‚tens Kriftenret í NL. Í.
Bp.: Biskupa sögur. Kaupınannaböfn 1856 fg. - | Brandkr.: Brandkrossa påtir (vebfejet
Våpnfirdinga saga). Stjóbenbavn 1848.
Bret.: Breta sögur Í AnO. 1848 Gide 102—214 og 1849 Eide 4—12.
Brun.: angelfartft Digt om Elaget ved Brunanburh ubaiven (foruben andenftede) å Collectanea Anglosaxonica ed, a L. €.
. Möller. Hafnie 1835.
Brynh. 1: Brynbildarkvida 1 efter Sigr- drifumál i ber ældre Edda.
Brynh. 2: Bryuhildarkviða 2 (Raſts Ub- gave) eller Sigurðarkviða Fafnisbana 3 (ben: arnæmagnæanfle, Mund, Lünings og Möbius Úbgaver) I den ældre Edda.
Byl.: "ben nyere Byloy eller Bjarkøret af Kong Magnus Haakonføn í NL.
Byrht.: angelfariff Digt om Byrbtnotýó Dod udg. Í B. Thorpes Analecta Anglo- saxomica og ÅL, &, Müllers Collectanea Anglosaxonica.
Clar.: Clarus saga 'keisarasonar Í Cod. Holm. perg. 6 quarto fe under Ber.
DG.: —8 - Graßimatit_ von- Jacob Grimm. Göttingen 1822 fag.
DGI.: Danft Glosfarium eller Ordbog over forælbebe banffe Ord af Diplomer, „Qaanbffrifter og tryfte Bøger fra det 13de til bet 16be Marbundrede, famlede og oplyfte af C. Molbech. Kjøbenhavn 1857 & 1866.
Diplomatarium Islandicum.
Saga Didriks